Salgsmateriale

En god planlægning vil altid være grundstenen for et godt salg

Brug denne guide – sælg flere skrabelodder og skab gode relationer

Hvorfor sælger vi lodder?

Start med at fortælle børn og voksne, hvad det er lotteriets overskud skal gå til i foreningen/klubben – det er vigtig information for dem, der skal sælge lodsedlerne og ikke mindst for køberne.

Base

Det er en god idé at have en fast base, hvor sælgerne kan mødes, udveksle erfaringer, hente ekstra lodsedler og evt. tildeles nye områder. Så bliver der ingen tvivl om, hvor sælgerne skal henvende sig.

Salgsområde

Opdel jeres salgsområde i distrikter, sådan at alle sælgere ved præcis, hvilket område de er ansvarlige for. Det er vigtigt, at der bliver ringet på alle døre i jeres område og desuden, at en husstand der allerede har købt skrabelodder ikke bliver besøgt 2 gange.

Hold

Det er ofte en rigtig god idé at opdele sælgerne i hold med to eller flere på hver, f.eks. en yngre sælger og en lidt ældre, der er ansvarlig for salget af lodsedlerne.

Forældre

Orienter forældrene, når deres børn skal sælge lotterier. Forældrene vil kunne give børnene ekstra motivation, og i nogle tilfælde hjælpe med salg af lotterierne til venner og familie mm. Derudover er det som oftest vigtigt for forældrene at vide, hvorfor deres børn skal gå rundt og sælge skrabelodder.

Lokale virksomheder

Prøv at præsentere skrabeloddet for nogle af jeres lokale virksomheder og butikker. Nogle vil måske hjælpe jer med at sælge – husk at sige pænt tak til virksomheden eller butikken efter salget, så er der en større mulighed for, at de vil hjælpe en anden gang.

Tips til gode salgsplaceringer

  • Fodboldklubben
  • Stævner og kamp
  • Stadions
  • Klubhuse
  • Butikscentre
  • Udstillinger
  • Byfester
  • Familiefester
  • Gågader
  • Dørsalg

Netværk

Gør gerne brug af jeres netværk, og lad dem hjælpe med at sælge lotterierne.

Mobilepay

Vi har vedlagt et antal kort, som I kan bruge, når i sælger lotterierne. (Ønsker I flere kan disse downloades her på siden for print)
Når I besøger køberne vil enkelte sige: Vi har desværre ikke kontanter – men så er det en
god ide at fortælle, at de også kan betale med MOBILEPAY – så køber de fleste.

Sådan fungerer kortene:
Kortene udfyldes med den ansvarliges tlf. nummer. Nummeret skal have tilknyttet
MOBILEPAY. Herefter kommer pengene ind på dennes konto og kan senere
benyttes til at betale for lodsedlerne til Dansk Boldspil-Union. I kan udfylde kortene med
sælgers navn, således at det er let at kontrollere, hvem som har solgt lodderne. Bag på
kortet kan sælgeren afkrydse, hvor mange der er solgt og betalt med MOBILEPAY – så
det er let at holde regnskab for jer.
Husk at fortælle sælgerne, at de skal checke på køberens mobil tlf., om betalingen er
gennemført og først derefter afleveres lodsedlerne.

NB: MOBILEPAY må ikke benyttes til at betale det endelige afregningsbeløb til organisationen, som arrangerer landslotteriet – Her skal der ALTID afregnes med en
bankoverførsel – jvf. medsendte ordrebekræftelse.

Plakater

Vi medsender plakater som I kan bruge, hvis I eventuelt har nogle støtter,
som har en butik og som gerne vil hjælpe med at sælge jeres lodsedler. De kan naturligvis
også benyttes til andre salgsaktiviteter. Får I brug for flere plakater end der er medsendt,
kan plakater downloades her på siden og I kan selv printe flere af disse.

Medier

Brug pressen og lad de lokale aviser og medier omtale jeres indsats for det lokale forening. Hvis folk kender til formålet med salget, kan det gøre dem mere interesserede i at købe et skrabelod og dermed støtte jer.

Salgskonkurrence

Lav en lille konkurrence, hvor den eller de sælgere, der sælger flest lodsedler får en lille gevinst (2 billetter til biografen eller lignende) – det gør det sjovere at være sælger.

Sælgerinformation

Saml alle sælgerne og giv dem en fyldestgørende information inden salget startes.

  • Første indtryk er altid vigtigt, så mød op i jeres kamptrøjer, træningsdragter eller lignende
  • Fortæl hvem I er, og hvilken forening/klub/hold I repræsenterer
  • Oplys hvilken aktivitet I samler ind til
  • Fortæl hvad 1. præmien er og smil til køberne
  • Afslut med “Tak altid for støtten”, når I forlader køberen – så er det lettere at komme næste gang.

Efter salget

Det er altid en god idé at få en god afslutning på salget. Det kunne være et lille arrangement, hvor den der har solgt flest lodsedler f.eks. modtager en lille præmie og man får takket for støtten.

 

Materiale til Fodboldens lotteri

  • Downloade og udskriv plakat

  • Vi sender altid 5 plakater med, når I bestiller lodsedlerne. Men hvis I har brug for flere, kan I her downloade og udskrive, så mange I vil.
  • Download salgsguide

  • Salgsguiden kan hjælpe jer med, hvordan I bedst kan sælge mange kalendere lokalt. Den er fyldt med tips og tricks til at få solgt flest muligt kalendere til fordel for gruppen.